1 Indledning

Varmeisoleringsmaterialer anvendes i bygningsdele i klimaskærme og har primært til formål at reducere varmetabet fra bygninger. Der findes mange forskellige typer af varmeisoleringsmaterialer med hver deres egenskaber, og som ikke alle vil være lige egnet i alle typer bygningsdele. For at sikre at isoleringsmaterialer fungerer efter deres hensigt, er det vigtigt, at konstruktionerne er udført korrekt. Isoleringen skal beskyttes mod opfugtning og mod brand (hvis der er tale om brændbar isolering) og i det hele taget indbygges, så den afskærmes mod påvirkning, der kan nedsætte dens funktion eller ødelægge den. I et vist omfang har isoleringsmaterialer også betydning for konstruktioners statiske virkemåde.

I takt med skærpede krav til bygningers varmeisolering er isoleringsmaterialernes betydning vokset gennem de seneste årtier. Siden oliekriserne i 1970’erne har vi i Danmark således halveret behovet for energi til opvarmning i nybyggeri. En udvikling, der ikke forventes at fortsætte, da det ikke er muligt at reducere U-værdien væsentligt i nybyggeri, uden at det vil kræve en uforholdsmæssigt stor forøgelse af isoleringstykkelsen eller øget anvendelse af materialer med bedre isoleringsevne. Dermed bliver det et spørgsmål om, hvorvidt det økonomisk eller klimamæssigt kan svare sig at isolere yderligere. 

Ligeledes er det vanskeligt at reducere linjetab og kuldebroer yderligere, hvis man fra starten har designet sine konstruktioner hensigtsmæssigt, og de udføres korrekt. Den største effekt på yderligere energibesparelser opnås ved kvalitetssikring af beregninger og den udførte klimaskærm, så gabet mellem det beregnede og det realiserede energiforbrug minimeres. Ydermere kan ændret brugeradfærd også bidrage positivt til nedsættelse af energiforbruget, fx ved at der ikke skrues mere op for varmen end nødvendigt. 

Men der er et stort potentiale i at efterisolere eksisterende bygninger (se fx Kragh & Aggerholm, 2021; Wittchen, Kragh & Aggerholm, 2017). Bevaring og forbedring af den eksisterende bygningsmasse er nødvendig for, at Danmark kan leve op til målene om at reducere CO₂-emissionen med 70 % frem mod 2030 (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2021) (Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg, 2020).

I anvisningen beskrives isoleringsmaterialer og deres anvendelse ved varmeisolering af bygninger med fokus på klimaskærmen. Det betyder blandt andet, at isoleringsmaterialers lydisolerende egenskaber primært behandles i forhold til udefrakommende støjkilder, fx trafik.

De eksempler, der indgår i anvisningen, vil have fokus på boligbyggeri, når brandforhold behandles. Med boligbyggeri menes både enfamiliehuse (herunder rækkehuse) og etageboliger. 

TABEL 1 viser en liste over de isoleringsmaterialer, der gennemgås i kapitel 3, med angivelse af afsnitsnummer (3.x).

Anvisningens indhold er baseret på den i skrivende stund tilgængelige viden. Dels i form af ydeevnedeklarationer (Declaration of Performance, DoP; se afsnit 2.2.1), europæiske tekniske vurderinger (European Technical Assessment, ETA; se afsnit 2.2.2), miljøvaredeklarationer (Environmental Product Declaration, EPD; se afsnit 2.5) og prøvningsrapporter, dels beskrivelse af typiske anvendelser af materialer til varmeisolering. Særligt i kapitel 2 om dokumentation og egenskaber og kapitel 3 om typer af isoleringsmaterialer indgår også videnskabelig litteratur, fx i forhold til information om tilsætningsstoffer, da det sjældent findes i ovennævnte dokumenter. Det vil så vidt muligt fremgå af de enkelte afsnit, hvilke kilder der er anvendt.

Anvisningen omfatter ikke systemløsninger, fx præfabrikerede elementer, hvor isolering indgår. For yderligere information om disse kan henvises til Byg-Erfa-blade, hjemmesider som RIBuild.eu og ETICS.dk samt oplysninger fra leverandører og producenter.

Anvisningen omfatter ikke produkter til isolering af tekniske installationer, herunder rørisolering, isolering i forbindelse med gulvvarme og isolering af køle-/fryserum eller isolering i forbindelse med vinduesløsninger, fx isolerende gardiner. Desuden inkluderer anvisningen ikke produkter, der har en vis varmeisolerende effekt, men primært markedsføres og anvendes i Danmark som akustikplader, som afretningslag i gulve som fugematerialer mv. Der er kun i et vist omfang medtaget løsninger til begrænsning af kuldebroer, fx i forbindelse med overførsel af last.

Anvisningen består ud over denne indledning af fem kapitler, der behandler dokumentation og egenskaber overordnet set (kapitel 2), forskellige typer af isoleringsmaterialer (kapitel 3), bygningsdele, som isoleringsmaterialer indgår i (kapitel 4 og 6), samt eksempler på konstruktionsløsninger og tilhørende klimaeffekt (kapitel 5).

Der er lagt vægt på, at kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden, hvorfor enkelte gentagelser kan forekomme.

Kapitel 1 beskriver anvisningens udformning, indhold og målgruppe og indeholder en overordnet liste over de isoleringsmaterialer, der behandles i anvisningen.

Kapitel 2 behandler indledningsvis ydeevne, deklarering og CE-mærkning m.m. (afsnit 2.2). Dernæst beskrives, hvilke isoleringsmaterialer der indgår i anvisningen (afsnit 2.3). Afsnit 2.4 giver en overordnet beskrivelse af byggetekniske egenskaber med særlig fokus på egenskaber, der er relevante for materialer til varmeisolering.

Forhold omkring livscyklusvurdering, tilsætningsstoffer, håndtering af affald, genanvendelse, og arbejdsmiljøet ved anvendelse af isoleringsmaterialer beskrives i afsnit 2.5, 2.6, 2.7 og 2.8. Der er i anvisningen fokus på at beskrive, hvor man kan finde livscyklusdata, samt hvad man skal efterspørge i forhold til tilsætningsstoffer, affaldshåndtering og arbejdsmiljø, og hvor informationen findes. Udviklingen på disse områder går hurtigt, hvorfor oplysninger, der indeholder specifikke data, nemt vil blive forældet.

Dette kapitel tager afsæt i de enkelte typer af materialer, som p.t. anvendes i Danmark, til varmeisolering af klimaskærmen, jf. TABEL 1. Herunder typiske værdier for væsentlige materialeegenskaber: varmeledningsevne (λ-værdi), reaktion på brand, densitet, sætning, fugtforhold samt bæreevne og stivhed i det omfang, det er relevant; egenskaber, som også beskrives i kapitel 2.   

Kapitel 4 behandler bygningsdele i klimaskærmen (ydervægge, terrændæk, tag) og de tilhørende funktionskrav med særlig fokus på, hvad man skal være opmærksom på ved anvendelse af materialer til varmeisolering. Det omfatter opfyldelse af brandkrav afhængigt af de forskellige typer isoleringsmaterialers brandmæssige egenskaber. Eksemplerne beskriver bl.a., hvordan samlingsdetaljer kan udføres, så funktionskravene er opfyldt.

I kapitel 5 gives eksempler på konstruktionsløsninger og tilhørende klimapåvirkning udtrykt ved deres bidrag til drivhuseffekten (GWP), beregnet via livscyklusvurdering (LCA). Eksemplerne vil tage udgangspunkt i sammenlignelige løsninger, der opfylder krav til boligbyggeri (enfamiliehuse (inkl. rækkehuse) og etageboligbyggeri). 

Mens de eksempler på konstruktionsløsninger og samlingsdetaljer, der vises i kapitel 4, fokuserer på nybyggeri, viser kapitel 6 eksempler på anvendelse af materialer til varmeisolering ved renovering af muret byggeri fra perioden ca. 1940 til 1960. Der ses på klimapåvirkningen ved udførelse af efterisolering sammenholdt med reduktionen af klimapåvirkningen ved mindre opvarmningsbehov. Desuden ses på komfortforbedrende lokal efterisolering.

Anvisningen er rettet mod projekterende og udførende i byggebranchen, professionelle bygherrer, bygningsmyndigheder samt producenter og leverandører af isoleringsmaterialer. Anvisningen kan også anvendes i undervisningsøjemed.